Hvad Kan Vi

Lakeret træ

 

For ikke at nedbryde og beskadige lakken, må du sikre dig, at lakken er gennemhærdet. Derfor må du vente ca. halvanden måned på første rengøring.

Herefter kan du vaske over med et svagt alkalisk rengøringsmiddel. Lad være at bruge voksholdige plejemidler.

 

Brug en blød svamp el. børste og f. eks. sæbespånevand i forholdet en halv kop sæbespåner til 5-8 l. lunkent vand. Brug aldrig hårde stål- el. nylonsvampe.

Vask efter med rent vand for at fjerne det snavs, rengøringsmidlet har opløst. Og husk at tørre efter.

 

Ved reparation efter omlakering skal du først rengøre og derefter tørre overfladen, dernæst matslibe den. Herefter overlakerer du med Hygæa´s Aqua Top vandfortyndbar gulvlak 1837-0040.

 
Efterbehandling af overfladebehandling

 

Klar lak:
Efterbehandling med vandlak (glans 15-20)
1. Slib let af m. sandpapir, korn 240 el. finere.
2. Tør dit slibestøv af.
3. Påfør vandlak med svamp el. pensel.
4. Tørretid (se vejledning på lakdåsen)

 

Hvid lak:
I princippet kan der ikke umiddelbart ske en efterbehandling. Ønsker du det alligevel, bør du overlade arbejdet til en professionel maler, da lakering skal ske med luftsprøjte for at opnå det bedste resultat.

 

Bejdsede overflader:
Efterbehandling med vandlak (glans 15-20)
1. Slib let af m. sandpapir, korn 240 el. finere.
2. Tør dit slibestøv af.
3. Påfør vandlak med svamp el. pensel.
4. Tørretid (se vejledning på lakdåsen)

 

Oliebehandlede overflader:
Efterbehandling med gulvolie
1. Let påføring af olie med svamp
2. Efter tørring giver du 2. gang, mens du samtidig sliber i olien med sandpapir, korn 240 el. finere
3. Tør af m. klud.

 

Ludbehandlede overflader:
Efterbehandling med mild sæbevand
1. Sør sæbevand på fladen.
2. Efter tørring børst overskydende sæbe af med en grydesvamp.
 
Daglig vedligehold:

Olierede emner

Støvsug el. brug tørmop.

Vask kun ved behov og brug mindst muligt vand. Gulvklud el. mop skal være vredet hårdt op. Vask med mild natursæbe 2 6 % opløst i lunkent vand.

 

Driftsoplysninger:

Eftersynstermin: En-to gange pr. år efter behov.

 

Hvis træet mister sin glød, påføres et tyndt lag SI-25 parketolie m. bomuldsklud. Efter min. 3 t. poleres trappen op med rene bomuldsklude. Der poleres, til der ikke længere er snavs og/el. olie på kludene.

Den sidste klud skal være helt ren, før oppoleringen er udført.